Tema / Nervepirrende nyfortolkninger af gamle eventyr og historier fra Disney

Som de fleste i min generation er jeg vokset op med Disney-film, H.C. Andersens eventyr og brødrene Grimms mange historier. Min barndoms fortællinger var simple: Der var engang en helt, der skulle så grueligt meget igennem, inden han eller hun (eller katten) kunne leve lykkeligt til deres dages ende. Der var spænding og magi for alle pengene, og jeg genbesøgte både film og bøger mange gange i løbet af barndommen. 

Eventyret i en #MeToo-verden

Efterhånden som jeg er blevet ældre, kan jeg se nogle ret problematiske temaer og forhold i de selvsamme eventyr, der begejstrede mig sådan som barn – det er særligt noget, der er kommet fokus på i disse år. Hvor mange prinsesser bør egentlig gifte sig med en prins, de lige har mødt? Må man kysse en sovende kvinde, man ikke kender? Hvorfor er helten altid af hankøn – og kvinden altid den, der skal reddes? Og hvorfor tager hun ikke sagen i egen hånd, i stedet for at vente på prinsen på den hvide hest?

 
De gamle eventyr og fortællinger er fra en anden tid, og de fortæller os en masse om den tid, der skabte dem. Personligt synes jeg heller ikke, at de bør leve op til nutidens standarder - vi kan altid præsentere vores børn for noget andet. Til gengæld elsker jeg, at flere og flere forfattere er begyndt at genfortolke de gamle eventyr. 

Androide-Askepot og asiatisk Snehvide

Hvad siger du fx til ”Alice i Eventyrland” krydret med ”Buffy the Vampire Slayer”? Prøv ”A Blade so Black-serien” af L.L. McKinney! 
Eller hvad med en androide-Askepot? Så skal du måske prøve ”Cinder” af Marissa Meyer! 
Eller en udgave af Snehvide, der foregår i en asiatisk-inspireret fantasyverden? Læs "Forest of a Thousand Lanterns” af Julie C. Dao

Fælles for dem er, at de sjældent bruger den originale historie som andet end inspiration. Jeg lover, at selvom du kender eventyret om "Skønheden og Udyret", kommer du stadig til at sidde på kanten af stolen i frustration og spænding, hvis du giver dig i kast med ”Et Rige af Torne og Roser” – intet er som vi tror!

 
God tur ned i kaninhullet!
 
/Mie, Viborg Bibliotekerne