Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Nørby Sørensen

Bogen er en velskrevet, stramt struktureret psykologisk spændingsroman. Kapitlerne er skiftevis handlingsforløb hos politi/psykolog og en datafil mrk. LOVE hos den jagede seriemorder "Handy Andy". Plottet er godt - jeg var spændt til sidste side. Personskildringen er fine - især har seriemorderen og psykolog Hill dybde. Politimiljøet virker dog lidt overfladisk og stereotypt. Scenariet er fire meget grusomme mord på mænd. Alle tortureret efter klassiske metoder: pinebænk, "Judastol", korsfæstelse mm. En intelligent og uhyggelig omhyggelig seriemorder er på spil. Kriminalkommisær Carol Jordan er på sagen. Hun får hjælp af psykolog Tony Hill, der udarbejder psykologiske profiler netop af seriemordere. Seksualitet - "Sirenernes sang" - kærlighedslængsel er temaer hos Handy Andy/Handy Angelica ?, - og hos Hill, der selv har problemer. Slutningen er uhyggelig tankevækkende. Bøger om seriemordere er næsten en genre for sig, der har mange læsere. Denne fik i 1995 krimiprisen "Golden Dagger Award"