Lektørudtalelse

Forfatter: Lone Krøgh

Kort om bogen

Lyder en kort arbejdsuge, ingen stress og masser af tid til det vigtige i livet som en drøm? Alle, der deler den drøm, kan i denne personlige beretning læse, hvordan drømmen kan forfølges i praksis

Beskrivelse

Efter at have siddet fast i hverdagens trædemølle med stress og utilstrækkelighed til følge har forfatteren sadlet om. Hun arbejder hjemme i 19 højproduktive timer om ugen og holder helt fri på eftermiddage, fredage og weekender. Tricket er at arbejde koncentreret i pomodoro-sprints og undgå konstante forstyrrelser som mails, SoMe, unødvendige møder og multitasking; en ting ad gangen. Forfatteren beskriver sin arbejdsdag og fortæller om sit familieliv og om bæredygtighed. Hun inddrager eksperter og undersøgelser med uddybende perspektiver. Forfatteren har tidligere skrevet Lev for det halve - og få familieliv, forbrug og arbejde i balance

Vurdering

Opløftende og inspirerende bog, hvor det personlige engagement bliver formidlet med drive og begejstring. Man kan vælge at gå hele vejen eller blot lade sig inspirere lidt her og der, og selv om en del af stoffet er velkendt og sund fornuft, gør sammenhængen og fortællingen om det bæredygtige liv i balance, at man får øje på nye muligheder

Andre bøger om samme emne

Bogen ligger i naturlig forlængelse af forfatterens første, fordi der fokuseres på livskvalitet. Bøger som fx Brænd hamsterhjulet : guide til et lykkeligt arbejdslivog 4-dages arbejdsuge : hvordan fleksible arbejdsmetoder kan øge produktiviteten, livskvaliteten og chancerne for en bæredygtig fremtidhar ikke den personlige vinkel