Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Ovesen

Kort om bogen

Lørdag den 8. december 2021 bliver tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen anholdt - sigtet for lækager af højt klassificerede oplysninger. Læs her om sagen og om statshemmeligheden, der ændrede Danmark. For læsere med interesse for autentiske danske spionsager

Beskrivelse

Sagen som Hans Davidsen-Nielsen beskriver i denne bog er både meget udansk og usædvanlig. For har NSA lyttet med på danskernes kommunikation og har den danske statsmagt aflyttet sine egne borgere? Det er nogle af de spørgsmål, der belyses i bogen. Læseren præsenteres først i bogen for hovedpersonerne samt en kortere indledning, hvorefter første del behandler tiden op til hjemsendelsen af sagens nøglepersoner. Anden del behandler selve sagen, hvor der analyseres på, hvad der skete og hvad der gik galt

Vurdering

Som borger i Danmark kan man kun være glad for denne sag, da den har åbnet vores øjne for aflytning, overvågning og spionage mv. I denne velskrevne, relevante og spændende bog stiller journalist og forfatter Hans Davidsen-Nielsen en række essentielle spørgsmål vedrørende Danmarks håndtering af sagen. Hvor langt må regeringen og/eller statsmagten gå i samarbejde med andre nationer, og hvor meget information må udenlandske tjenester få adgang til? Læs med i denne grundige og gennemarbejdede bog, og få svaret, der dog også leder til en række nye spørgsmål

Andre bøger om samme emne

For lignende titler omhandlende spionage se fx Syv år for PET eller Agent Storm