Tema / At vokse, spire og udvikle sig

Det er ikke til at komme uden om. Vækst. Det fylder efterhånden i enhver politisk debat, og det forlyder gang på gang, at vi skal ”vækste”. Fordringen om fortsat vækst synes at gennemtrænge hele vores politiske system. Det er netop en af bevæggrundene til, at vi på litteraturfestivalen Kbh Læser har valgt at tilbageerobre netop dette begreb. At bryde det på ny i litteraturens og kunstens prisme.

Når vi snakker om vækst i økonomisk forstand, er det i høj grad tale om et nytteperspektiv: om forbrug, produktion og omsætning. Men i litterær forstand må vi forstå vækst i en væsentlig bredere forstand. Går man til begrebets rødder, kommer det af at vokse, at spire og at udvikle sig. Der er altså intet, der knytter det til en særlig samfundsudvikling. Derimod kan det være blomsterne og bøgen, der springer ud, barnet, der vokser op og bliver menneske, og mennesket, der udvikler sig og bliver en skæbne. Men det kan også dække over misvæksten, det fejldannede, kræftcellerne, der spreder sig, mennesket, der tynges under samfundet åg.

Vækst handler med andre ord om meget andet end at være nyttig for samfundsudviklingen. Og hvem siger i det hele taget, at samfundet vokser i den rette retning? Netop dette forhold, hvor samfundsudviklingen bliver et spørgsmål om menneskets skæbne, kan litteraturen udfolde, problematisere og give liv. Et klassisk eksempel herpå er Martin Andersen Nexøs Pelle Erobreren, der på én gang fortæller om Pelles opvækst under fattige kår samt samfundets udvikling fra et landbrugssamfund til et industrisamfund.

Derudover er sprog i det hele taget selv noget, der kan vokse, spire og udvikle sig. Det skabende kan udfolde livet og menneskets vilkår. Dermed kan litteraturen også udfordre rammerne for, hvorledes vi i det hele taget kan tænke og udfordre samfundets og tilværelsens vilkår.

Her kan du læse forskellige bøger om bl.a. det at vokse, spire og udvikle sig.

/Jon Auring Grimm, projektmedarbejder ved København Læser