Tema / Hjem(me)
Ude godt, men hjemme bedst - eller...
Hjem! For de fleste klinger det forhåbentligt af noget trygt, noget privat, et sted, du kan være dig selv. Men én ting er hjem, noget andet er at føle sig hjemme, altså godt tilpas. Der er ikke altid en sammenhæng, for det er ikke givet, at man føler sig hjemme i sit hjem, med dem, man vokser op med, i det land, man vokser op i, eller i sin krop.
Jeg har valgt nogle bøger, der på smukkeste og klogeste vis prøver at få greb om det der 'hjemme-begreb'.
God fornøjelse!
Ane / Holbæk Bibliotekerne
Lisbeth Brun: Vejs ende, Det du mister, Som brødre vi dele og Resten af livet
I Lisbeth Bruns romaner får vi en fin skildring af danmarkshistorien, samtidig med at hun tager livtag med emner som bortadoption, kvinder, køn og krop. Bøgerne beskriver 1960'erne og frem, hvor den unge Marie tvinges til at bordadoptere sin lille pige Helle. Det tager hårdt på både mor og datter.
Eva Tind: Citronbjerget
Den 50-årige Sui forlader sin mand uden helt at vide hvorfor. Hun rejser til Korea, hvor hun er født, fordi hun har arvet sin bedstefars hytte på citronbjerget. Det bliver en rejse ind i sindet, med spirituelle oplevelser og stillingtagen til hendes valg, og forholdet til datteren tages op til revision. Der er en snert af magisk realisme, hvilket klæder fortællingen godt.
Elizabeth Strout: Mit navn er Lucy Barton og Alt er muligt
Mit navn er Lucy Barton udfolder et stærkt portræt af et svært mor-datter-forhold. Lucy ligger syg på hospitalet i fem dage og svæver ind og ud af bevidsheden. Pludselig står hendes mor der og våger og fortæller historier. Moderen har Lucy inden da ikke set i fem år. Moderens besøg vækker minder fra en barndom i fattigdom med misbrug og social udstødelse. I Alt er muligt får vi mere at vide om de personer, moderen fortæller om ved hospitaltsengen, de får i denne roman deres egen stemme og giver et større indblik i Lucys opvækst og forholdet til moderen og resten af familien.
Thomas Korsgaard: Hvis der skulle komme et menneske forbi, En dag vil vi grine af det og Man skulle nok have været der
Det er svært at komme uden om Thomas Korsgaards Tue-trilogi, når man taler om ikke at føle sig hjemme. Hovedpersonen Tue vokser op i en dysfunktionel familie med misbrug og stor fattigdom langt ude på landet. At han er homoseksuel, er ikke noget der skal skiltes med. Han prøver at passe ind, men ser til sidst ingen anden udvej end at flytte hjemmefra til København. Men at skulle afkode nye sociale normer og passe ind i et fremmed miljø er heller ikke bare sådan lige. Som Tue siger, så er det en stor sorg aldrig at føle sig hjemme nogen steder. Barsk historie dog med masser af humor, når Tue igen og igen kommer ud på dybt vand.
Luka Holmegaard: Havet i munden
Poetisk digtsamling om mødet med havet og mødet med indtagelse af det mandlige hormon testestoron. Hovedpersonen gennemgår, ligesom forfatteren selv, en slags ny teenagetid, da hun bliver til ham. Hvad gør transformationen ved ham? Fine iagttagelser af vandets lyksaliggøren og kroppenes betydning.
Marie Aubert: Jeg er egentlig ikke sådan
Norsk roman om en families fortielser, længsler og udfordringer op til en konfirmationsfest. Gennem konfirmanden Linnea, hendes far, tante og bedstefar udfoldes en fortælling om ensomhed, svigt, sorg og længsler i en familie på kanten af et kollaps. Ved at gøre romanen flerstemmig får vi fortællere fra forskellige generationer, hvilket giver et nuanceret og bredt indblik. Tilbage står et ærligt og råt familieportræt med bid og humor.