Tema / Horrorbøger for dig, der hader horror

Horrorbøger kan virke som en genre reserveret til de mest frygtløse læsere, men horror rummer alt lige fra blodige gyserhistorier til mere subtile skildringer af det overnaturlige og det uforklarlige. Hvis du er en læser, der normalt hader horror, men ønsker at udforske genren, så er denne artikel din guide til milde gys, der fokuserer mere på atmosfæren og spændingen end chokværdien. Fra gotiske atmosfærer til psykologiske thrillere og humoristiske tvist, så er der bøger derude, der vil pirre din nysgerrighed uden at give dig mareridt.

Gotisk horror

Gotisk horror er en undergenre, der omfavner mørke omgivelser, forladte herregårde og en overhængende følelse af uhygge. Forfattere som Daphne du Maurier ("Rebecca") eller Yrsa Sigurðardóttir ("Jeg skal huske dig") er mestre i at skabe en stemning af mystik. 

Psykologisk thriller

Psykologiske thrillere fokuserer på de indre dæmoner og frygt, der eksisterer inden i os. Bøger som Shirley Jacksons "Mørket i Hill House", Raphael Montes "Perfekte dage", Ira Levins "Rosemary's Baby", Shea Ernshaws "A History of Wild Places", Carmen Maria Machados "Her Body and Other Parties" og Nina LaCours "Watch Over Me" udforsker de psykologiske aspekter af frygt, traume og paranoia.

Magisk realisme

Dette er en af mine egne yndlingsgenre, hvor gys og magiske eller overnaturlige elementer blandes med hverdagen. Hvis du ikke ved, hvor du skal starte, så er Anne-Marie Vedsø Olesens novellesamling "Drift", Samanta Schweblins "Fugle i munden", Matsuda Aokos "Where the Wild Ladies Are",  og Neil Gaimans roman "The Ocean at the End of the Lane" fantastiske eksempler.

Dark fantasy

Nogle fantasyforfattere udforsker også elementer af horror i deres værker. Bøger som Ryan Douglass "The Taking of Jake Livingston", Akwaeke Emezis "Pet" og  Silvia Moreno-Garcias "Mexican Gothic".

Humoristisk horror

For dem, der ønsker at udforske horror med et glimt i øjet, kan humoristiske horrorbøger være vejen frem. Forfattere som Grady Hendrix ("How to Sell a Haunted House") og Emily Austin ("Everyone in This Room Will Soon Be Dead") tilbyder skræmmende historier, der samtidig får dig til at grine.

 

Rigtig god læselyst!

/Camilla, eReolen