Tema / Unge anbefaler: Bøger om kærlighed
Vores ungeanmeldere har kastet sig over kærlighedsfortællinger i alle former og farver, og de er klar til at dele deres favoritter med jer.
Alma: Call me by your name af André Aciman
17-årige Elio er vant til at tilbringe hver sommer i sin families hus i Italien. En sommer bliver hans tilværelse dog vendt på hovedet, da Oliver, hans fars praktikant, kommer for at bo i deres villa. Hurtigt vokser en tiltrækning og kærlighed frem mellem Elio og Oliver, og som historien skrider frem intensiveres deres forhold. Call Me By Your Name er en stemningsfuld fortælling, der er skrevet i et smukt og billedrigt sprog, og som formår at omgå emnet kærlighed på en realistisk og hjerteskærende måde.
Clara: Rødt hjerte, blåt blod af Casey McQuiston
Fjendskab mellem prinsen af Wales og præsidentens søn forårsager en international krise under et royalt bryllup. De to mænd må lade som om, de er tæt knyttet som en del af en politisk strategi, der skal rette op på skaden. Men en endnu større krise opstår, da de begge indser, at de ikke lader som om. ’Rødt hjerte, blåt blod’ er en romantisk kærlighedsfortælling, hvor store følelser er på spil. Jeg var opslugt fra starten. Jeg lyttede til lydbogsversionen, der er indlæst af Silas Holst. Silas var fænomenal til at formidle det kærlighedsdrama, der udspiller sig, og jeg græd og grinede igennem hele bogen.
Mathilde: De dør begge til sidst af Adam Silvera
Da dødsrådet ringer til Mateo og Rufus kort efter midnat og fortæller dem, at de skal dø, får de deres sidste chance for at sige farvel, finde kærligheden og ikke mindst leve. Ingen af dem vil spilde deres sidste dag, og Rufus får med besvær lokket Mateo med ud i verden. Selvom de to drenge ikke kendte hinanden dagen før, ender de alligevel med at ville bruge deres sidste stund sammen. 'De dør begge til sidst' er en rørende historie, der handler om at elske og miste, om at håbe og sørge. Vi får indblik i flere personers side af fortællingen, og slutningen er tilfredsstillende, om end hjerteskærende.
Ellen: Love Me Tender af Costance Debré
“For at bevare min uskyld dypper jeg fingeren i glidecreme, når jeg gør korsets tegn, siger trosbekendelsen iført jockstrap, og syndsbekendelsen iført brystklemmer.”
Hvis man tager skalaen for intensitet og bryder den, ender man her. Det er råt og uforsødet, det er hårdt og vildt og disciplineret - det er Constance Debré, der (ud)leverer sig selv og sit inderste som en voksen kvinde, der på mange måder er startet forfra. I karrieren, i moderrollen og i kærligheden. Hun er ærlig, især når det er grimt og usympatisk. Hos Debré er det lige så klart, at sårbarhed og frihed hænger uløseligt sammen, som det er, at kærlighed og sex ikke gør det.