Krimi. En rigtig hyggekrimi af Kristine Widén. Anne bor alene i en lille by uden for Lemvig, hvor hun arbejder som midlertidigt ansat journalist på det lokale dagblad. En sen efterårsdag finder hun liget af en myrdet ung pige på jernbanen, og hun beslutter sig for at grave lidt i avisens arkiv efter pigens baggrund. Hendes nysgerrighed fører hende tilbage i tiden til et 40 år gammelt selvmord. Anne bliver lige så stille viklet ind i begivenheder hun ikke selv kan kontrollere.
Kristine Widén har med Mergelgraven skrevet en klassisk kriminalfortælling og beskriver det lille vestjyske samfund med humor, personlighed og forståelse.
Kriminalroman. En kvindelig journalist bliver ufrivilligt indblandet i mordet på en ung pige. Mysteriet fascinerer hende, men det bliver farligt, da hun begynder at grave i et andet - 40 år gammelt - mord
Anmeldelse:
Anmeldelse af: Mergelgraven af Kristine Widén
Lån bogen på Alle ingredienserne er tilstede i denne traditionelle 'whodunnit' krimi: et afgrænset miljø, i dette tilfælde en lille provinsby, og en hovedperson, man gerne vil identificere sig med,...
I en lille by uden for Lemvig blev en ung pige på en 16 - 18 år for 40 år siden fundet druknet i mergelgraven. Denne klassiske ulykke blev aldrig opklaret, men artiklerne er endnu i arkivet. En anden ung pige på samme alder bliver i dagens Danmark i samme lille by fundet dræbt - smidt på jernbanesporene. Det er den kvindelige journalist ved lokalavisen, der gør det uhyggelige fund. Anne er midt i 30'erne; single - sådan da, vist kæreste med den lokale læge; ansat på avisen på usikre vilkår; opvokset på egnen og ved ikke rigtigt, hvorfor hun bliver hængende. Nu står hun imidlertid, inden hun ser sig om, midt i en sag, som nogen forsøger at skræmme hende fra at rode i. Både chefredaktøren, en af egnens store gårdmænd og en anonym telefonstemme. Forfatteren er debutant, og jeg fornemmer inspiration både fra Marklund, Tursten og Grafton for den sags skyld. Den lille by, hvor alle ved alt om alle, er fint beskrevet, vi kommer ikke helt ind under huden på vores journalist-heltinde, den gråsprængte lægevens omsorg kommer kun til udtryk ved omtalen af de fælles stikkelsbærbuske. Men det fortæller vel heller ikke så lidt! Et par små bekvemmeligheder i handlingen glemmes helt i den spændende slutning, her afsløres samtidig også magtens misbrug og vennetjenester i den lille bys top
