Langt de fleste eventyr handler om mænd, der skal udrette eller opnå noget, og ofte er der en prinsesse som belønning i slutningen af historien. Men der findes også eventyr om kvinder og deres prøvelser med onde søstre, dominerende fædre, grusomme stedmødre og svigermødre, der kan få de drager og trolde, mændene til tider må slås imod, til at se ud som søde små kæledyr.
Leif Varmark genfortæller her en lang række folkeeventyr om kvinder. Eventyrene er både sjove og spændende og skrevet i et moderne sprog.
Leif Varmark (f. 1941) er en dansk forfatter, musiker, litteraturkritiker, anarkist og forhenværende politiker fra Venstresocialisterne. Han er blandt andet kendt som medstifter af Thylejren i 1970 og var desuden aktiv i Kampagnen mod Atomvåben i 1960‘erne. Leif Varmark har studeret folkloristik og udgivet genfortællinger af danske folkeeventyr.
Eventyr er ofte fortalt af mænd og handler om mænds heltemodige gerninger. Men folkemindeforskeren Leif Varmark har i sin anden bog om eventyr, i 1994 udkom Skrækeventyr for børn og voksne,valgt at genfortælle kvindeeventyr frit efter Evald Tang Kristensens optegnelser, og her stammer de fra kvindelige eventyrfortællere, som også er omtalt. Kvindeeventyrene foregår i et kvindeligtunivers med onde stedmødre, dominerende fædre og dyr, der skal forvandles til smukke prinser via kvindernes tålmodighed, list og klogskab. De afspejler megen livserfaring, som har haft både enmoralsk og social funktion. Det er en forrygende god samling, som ikke kan blive andet end vor tids eventyrklassiker. Velegnet til selvlæsning, oplæsning for alle aldre og allerhelst, siger LeifVarmark, skal man lære historien udenad og genfortælle den i egen stil, fordi eventyr er en mundtlig, levende kunstart. I samlingen er der spændende eksempler med forskellige versioner af PrinsHvidbørn, Askepot og Snehvide.Det er den første eventyrsamling, som kun indeholder danske kvindeeventyr, og der er planlagt endnu et bind. De fremragende sort/grå tonede illustrationer af PernilleKløvedal Helweg rammer eventyrets inderste nerve og er med- og modspillende til det grumme, det erotiske og det fantastiske