Lektørudtalelse

Forfatter: Merete Trap

Kort om bogen

Året er 1902 og Astrid Heknes søn, Jehans, er blevet voksen, den søn som præsten Kai Schweigaard tog med til Butangen som nyfødt. Anden del af Lars Myttings serie om livet i en lille, norsk bygd. Bogen henvender sig til en bred gruppe af læsere af slægtsromaner

Beskrivelse

Jehans lever under trange kår, udstødt fra sin egen familie. Friheden finder han, når han går på jagt i skovene. Præsten Kai Schweigaard plages stadig af skyld og sætter nu alt ind på at finde et gammelt billedtæppe, som kan bringe de sagnomspundne "søsterklokker" sammen igen. Bogen er i 3 dele med overskrifterne "Sølvvinterens barn", "Sprækken i spejlet" og "Hendes navn i bronze". Seriens 1. del har titlen Søsterklokkerne

Vurdering

Dette er endnu et fremragende bind i Lars Myttings storslåede slægtsserie, fra et Norge i starten af 1900-tallet. Bogen rummer fantastiske beskrivelser af et samfund, hvor hårdt slid, naturens luner og den kristne tro er omdrejningspunktet for hverdagen. Sproget er rigt og detaljeret. Det anbefales at læse serien i rækkefølge, for at få mest muligt ud af fortællingen

Andre bøger om samme emne

Bogen kan sammenlignes med andre storslåede slægtsromaner, her kan fx nævnes Helene Stranges ældre serie "Sværkeslægten". Uden yderligere sammenligninger, leder serien også tankerne hen på Jan Guillous voluminøse serie "Det store århundrede"