Lektørudtalelse

Forfatter: Camilla Sejerøe

Kort om bogen

Erindringsbog, der i glimt fortæller om en kvindes barndom, ungdom og voksenår. Til læsere af eksperimenterende litteratur

Beskrivelse

Bogens titel skal tages helt bogstaveligt: alle sætninger indledes med "jeg tænker på". Den er inddelt i tre, 1973-1985, 1986-1992, 1993 - . De kunne også have heddet barndom, ungdom og voksenår. Nogen gange er der enkelte sætninger, fx "jeg tænker på at bladre i mine forældres leksikon og ikke finde svar" og andre gange er der større tekstbidder. Alligevel dukker der gradvist en historie og et menneske op af de små dele

Vurdering

Det er fantastisk, at man kan få "så meget ud af så lidt". Det er små tekstbidder, men det er utrolig meningsfyldt, og skildrer både et menneske, en tid og en historie. Der er mening og sammenhæng i delene. Det er både bevægende og begavet

Andre bøger om samme emne

Noget i tonen minder mig om Transfervindue : fortællinger om de raskes fejl af Maria Gerhardt, selvom emnet er et helt andet. Skrivestilen er dog helt sin egen