Søgeresultater: 2240

Kærlighed, penge og magt er hovedelementet i denne engelske slægtsroman, hvis handling strækker sig over ca. 50 år fra 1870’erne til ca. 1920. Romanseriens gennemgående person er den meget konservative London-sagfører Soames Forsyte. Soames lever i et ulykkeligt og barnløst ægteskab med Irene, der nægter at underkaste sig mandens besiddertrang, hvorfor ægteskabet efter mange år til sidst opløses. Både Soames og Irene gifter sig imidlertid igen og får begge et barn i det nye ægteskab. Soames får hermed den arving og efterfølger, han længe har ønsket sig, men han må erfare, at de nye generationer af Forsyteslægten heller ikke formår at skabe sig en lykkelig tilværelse, fordi de helt eller delvist holder fast ved slægtens traditioner og livssyn. Forsytesagaen er tillige en beretning om sæder og skikke, meninger og fordomme i England gennem det tidsrum, romanen strækker sig over. Oversat af Ingeborg M. Andersen Serie: Forsytesagaen bind 1: Den rige mand Forsytesagaen bind 2: Under åget Forsytesagaen bind 3: Til leje Forsytesagaen bind 4: Den hvide abe Forsytesagaen bind 5: Sølvskeen Forsytesagaen bind 6: Svanesang

Efter næsten halvtreds år som husmor har Enid Lambert lyst til at slå sig lidt løs. Desværre har hendes mand, Alfred, fået parkinsons, og hendes voksne børn - Gary, Chip og Denise - lever ikke helt op til forventningerne, men Enid ønsker sig brændende noget at se frem til, og da et efterårskrydstogt med Alfred skuffer fælt, sætter hun alt ind på at samle hele familien til en sidste jul i St. Jude.
Korrektioner er en international bestseller med mere end 90.000 solgte eksemplarer i England og tæt på en million i USA. Det er en storslået roman om den moderne familie, om gamle dyder og nye tider.

"Constance" er historien om en ung kvinde, som lever i et lille sjællandsk sogn i 1830'erne. Et sogn, befolket med skæve eksistenser og sære personager, men også med mennesker med hjertevarme og næstekærlighed.

I romanen følger vi Constance og hendes liv og skæbne i det 19. århundredes bondesamfund. Karen Aabye (1904-1982) var en dansk forfatter og journalist. Karen Aaby debuterede i 1939 med romanen "Der er langt til Paris". Sidenhen udgav hun en lang række bøger, hvoraf Martine-serien (1950-54) er en af de mest kendte

"Pesten går i rødt, jomfru Dorthe" er en roman om en velstillet families op- og nedture i det københavnske borgerskab i midten af 1800-tallet.
Karen Aabye (1904-1982) var en dansk forfatter og journalist. Hun debuterede i 1939 med romanen "Der er langt til Paris". Sidenhen udgav hun en lang række bøger, hvoraf Martine-serien (1950-54) er en af de mest kendte.

En samling historier om en familiegruppes eksil til sydens varme fordi moderen er blevet "smittet". I de lange mørke aftener begynder faderen, den ellers så reserverede Tomas Fant, at fortælle historier om sig selv og sine forfædre. Langsomt fortæller han sig ud af sig selv og frem til en hel person, og han fortæller sin kone ud af sygdommen og dem begge frem til et hidtil ukendt nærvær. Tomas Fants fortællinger stammer fra novelleantologien Septemberfortællinger (1988) og genudgives her med venlig tilladelse fra Brøndums Forlag.

Familien Hermansson er samlet for at fejre fødselsdag, men ingenting bliver, som de har forestillet sig. Natten før den store dag forsvinder familiens sorte får, sønnen Robert, og næste nat forsvinder endnu et familiemedlem fra adressen. For at klarlægge hvad der skete de to decembernætter, må vicekriminalkommissær Gunnar Barbarotti finde ind til familiens allermørkeste hemmeligheder og forsøge at gøre det usynlige synligt - og det sker ikke, uden at han i nødens stund ønsker, at der findes en højere magt at ty til. Men i Barbarottis eget pointsystem om Guds eksistens er der røde tal. MENNESKE UDEN HUND er første bind i spændingsserien om vicekriminalkommissær Gunnar Barbarotti.

Gustav Wieds roman "Fædrene æde druer" fra 1908 skildrer arvelighedens forbandelse, adelig degeneration og depravering modstillet "sund" rå drift og selvisk udfoldelse uden medmenneskelighed.Titlen er hentet fra et bibelsk citat der lyder:"I de Dage skulle de ikke mere sige: Fædrene aade sure Druer og Børnenes Tænder bleve ømme; men enhver skal dø for sin egen Misgernings Skyld, hvert Menneske, som æder de sure Druer, hans Tænder skulle blive ømme." Hovedpersonen skulle være inspireret af Wieds egen svigerfar, der var godsejer i Nordjylland. Gustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor. Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.

”Dette er de danske drømmes historie, det er et referat af hvad vi har frygtet og forventet i dette århundrede, og jeg har forsøgt at gøre det udtømmende og enkelt …”

Sådan begynder Peter Høegs debutroman om det tyvende århundrede, der er indledningen til et internationalt forfatterskab, hvis mage ikke er set i nyere tid.
Romanen åbner på herregården Mørkhøj 1520, og vi følger hovedpersonen gennem skiftende epoker og miljøer frem til vor tid.

”En suveræn roman om frihed og retfærdighed.”
- Carsten Jensen
 

Fra psykoanalytikerens briks ser en yngre kvinde tilbage på sin barndom. Hun blev født med en hvid skønhedsplet på øjets hornhinde, og med klap for det ene øje udvikler hun et særligt blik for det, andre ikke ser. Hendes frigjorte forældre flytter hende frem og tilbage mellem Mexico City og en socialt belastet forstad i Sydfrankrig, og hun udsættes skiftevis for progressiv 70’er-pædagogik og konventionel pigeopdragelse. Oplevelsen af fremmedhed og følelsesmæssig isolation får hende til at forskanse sig og fremkalder bizarre møder med kakerlakker og lysegrønne larver. Men efterhånden som den voksne kvinde fortæller sin historie forvandler de smertefulde erfaringer sig til inspiration, til et nyt, kunstnerisk blik på verden.

Visse hensyn er første bind i romanserien om fem søskende og deres kærlighedsliv.

Romanen åbner i påsken 1954 hjemme hos familien Gregersen. Familien bor i en af de københavnske omegnskommuner, hvor, som en ven af forældrene siger det, den slags mennesker man troede kun fandtes i romaner og ugebladsnoveller, lever i bedste velgående.

De to ældste, Karen på 21 og Erik på 20, har deres „udkårne“ med til middagen. De tre andre, Bo på 16, Rune på 12 og Maj på 11, er endnu for unge til at have nogen fast; men det med kærligheden optager dem meget.

I de tre år romanen spænder over når alle fem søskende at gøre deres første erfaringer. Ved slutningen, i julen 1957, er det alligevel stadig kun de to ældste som har – eller vil have – deres kærlighedsliv kendt af familien. De andre har gjort den erfaring, at tavshed tit er at foretrække, fordi så mange hensyn spiller ind. I denne familiemiddag sker der en brat afbrydelse, fulgt af en afsløring, som får en af de fem søskende til at se sin familie i et nyt lys, ikke mindst sin rige far.

En stærk og flimrende fortælling om familieforhold og kvinderoller, om krigens destruktivitet og kunstens skabelsespotentiale.

Det er tiden omkring første verdenskrig. Familien Ramsay holder sommerferie på øen Skye i Hebriderne, og blandt gæsterne er den ugifte kunstner Lily Briscoe. Hendes modbillede er husmoderen mrs. Ramsay, hjemmets engel. I spændingsfeltet mellem disse to kvinder lader Virginia Woolf romanens kalejdoskopiske univers udfolde sig. Gennem indre monologer og et fortættet billedsprog fortæller Viginia Woolf en stærk historie om familieforhold og kvinderoller, om krigens destruktivitet og kunstens skabelsespotentiale.

Til fyret er en del af Rosinantes klassikerserie.