De tre søskende Martin på 8 år, Sara på 6 år og David på 4 år er på ferie hos deres bedstemor ved Limfjorden. Det er dejligt vejr, og bedstemor er sød og omsorgsfuld, men alligevel føler børnene en trykket og næsten truende stemning om sig. For der er nogle ting, børnene helst ikke skal vide og helst ikke skal tænke for meget på. For eksempel deres forældre. Hvor er de henne, og hvorfor er det så nemt ikke at tænke på dem?
"Guldsmeden" er første bind i Jørgen Christian Hansens trilogi om børnene Martin, Sara og David og deres liv i 1950’ernes og 1960’ernes Danmark. Gennem hele trilogien følger vi udviklingen i børnenes følelsesliv og de tanker, de gør sig, i takt med, at livets realiteter trænger sig mere og mere på og truer barndommens mystik.
Jørgen Christian Hansen (1956-1989) var en dansk forfatter, der er særligt kendt for romantrilogien "Guldsmeden", "Hermelinen" og "Knæleren" fra starten af 1980’erne. Han var oprindeligt uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og modtog en lang række legater fra blandt andet Statens Kunstfond.
Psykologisk skildring af 3 børns lege, tanker og drømme under deres opvækst
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Debutant, der tidl. har lavet oversættelser, montager samt teaterstykket Sylvia. I et følgebrev skriver forf.: »Ting, jeg troede, jeg havde glemt, dukkede op, og barndomsminder og historierjeg havde hørt i min barndom smeltede sammen og brød frem som de tre børns verden.« Børnene er David, 4 år, Sara og Martin, ca. 6 og 10 år; forældrene er skilt, moderen nævnes overhovedet ikke,faderen rejser meget, og børnene er sommeren 1956 på ferie hos deres bedstemor ved Limfjorden. De tre ensomme børn søger tryghed og kærlighed og finder den i bedstemoderens regelbundne ogalmindelige hverdag; så meget større er katastrofen, da bedstemoderen hen på sommeren bliver syg og dør. Alt, undtagen den gamle kones død, opleves og formidles af børene; tilværelsen udenforexisterer ikke denne sommer, det er en lille lukket verden og den opleves nu. De få personer er udmærket karakteriseret, sproget jævnt talesprog. Har man mange læsere til romaner om børn, kan denneanskaffes, selvom den føles rigeliglang. Forf. bebuder 2 bd. til