Leif har fundet en kniv henne på skolen. Han må ikke have den for sin far. Men Leif cykler ud i skoven for at lege med sin kniv. Skoven har man næsten helt for sig selv ...
Hans Chr. Hansens bøger om drengen Leif fortæller om alle de mange sjove og nogle gange lidt uheldige ting, som Leif kommer ud for både derhjemme og i skolen.
Hans Chr. Hansen (f. 1949) er en dansk forfatter, som er kendt for at have udgivet et væld af letlæselige børnebøger. Hansen fik sin debut i 1982 med bogen "Ferdinand og Eske" og er siden blandt andet blevet tildelt Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris (1992) og Årets Læse-let-forfatter (1999).
Leif har fundet en kniv. Det synes faderen ikke om. Leif cykler ud i skoven for at lege med kniven. Til sidst smider han den i søen
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
2 nye letlæsningshæfter i serien om Leif. Disse er på 31 sider og lidt sværere end de seneste 3 hæfter (87/11). Og disse fortæller om hverdagsbegivenheder, som har stor betydning for Leif. ILeif får en kniv finder Leif en skarp kniv, og han er betaget af de muligheder, den giver ham. Tilsidst bliver dog besværet med et have en hemmelig kniv større end fornøjelsen, og han smider denvæk. I Leif samler flasker er Leif i Fælledparken til 1. maj fest, og her samler han flasker og forestiller sig alt det, han skal købe for pengene. Han får problemer med en større dreng, men envoksen hjælper ham. Som de øvrige bøger er disse realistiske hverdagsfortællinger, som i deres letlæste form alligevel giver en god personskildring af Leif. Bogen er sat med en kort tekst i storetyper og en ledsagende tegning på hver side. René Terney har i sin lidt grove streg tegnet de mange udmærkede illustrationer, der følger teksten. Som helhed et par udmærkede letlæsningsbøger tilbegynderlæsere fra ca. 8 år